Forestil dig, at du sidder i en bil. Du trykker på speederen – men samtidig er håndbremsen trukket. Bilen kan godt bevæge sig. Men det er tungt, langsomt og føles ikke rigtig godt.

Sådan opleves lyst for mange mennesker.

Når jeg taler med mennesker, der oplever manglende lyst, er der ofte en idé om, at løsningen er at finde mere af det, der tænder. At trykke hårdere på speederen.

Og det giver jo mening…
Men det er kun den ene halvdel af ligningen.

Den amerikanske seksualitetsforsker Emily Nagoski taler om The Dual Control Model of Sexual Response. Kort sagt: vores lyst styres af to systemer i hjernen – og de kan sammenlignes med en speeder og en bremse.

Når din hjerne opfatter noget som sexrelateret – noget du ser, hører, dufter, mærker eller smager for den sags skyld – så kan det enten trykke på din speeder eller på din bremse. Dvs. enten fremmer det lyst, eller også dæmper det lyst.

Speederen: Det der vækker lyst

Speederen er det, din hjerne opfatter som sexrelateret, og som du kan lide. Bevidst eller ubevidst. Når speederen aktiveres, begynder kroppen og sindet at bevæge sig i retning af lyst.

Det kan være:

• Kærlig berøring.
• Et blik eller et kys.
• Erotiske tanker eller fantasier.
• Erotiske film eller litteratur.
• Følelsen af nærhed og forbindelse.
• Tid og ro.
• Og meget andet…

Bremsen: Det der dæmper lyst

Bremsen er det, din hjerne opfatter som sexrelateret, og som du ikke kan lide. På samme måde som med speederen kan det være mere eller mindre bevidst.

Bremsen scanner hele tiden for ting, der kan være forstyrrende, utrygge eller uhensigtsmæssige. Når noget rammer bremsen, dæmpes lysten – ofte helt automatisk.

Det kan være:

• Stress og travlhed.
• Uløste konflikter i relationen.
• Tankemylder.
• Kropsusikkerhed.
• Præstationspres.
• Følelsen af at “burde” have lyst.
• Praktiske forstyrrelser (børn, rod, larm).
• Manglende følelsesmæssig forbindelse.

Og her er noget virkelig vigtigt:
Du vælger ikke bevidst, hvad der aktiverer din bremse.

Det er ikke et spørgsmål om vilje. Det er et biologisk og psykologisk system, der arbejder for at beskytte dig.

Derfor virker det ikke altid at “prøve hårdere”

Mange forsøger at løse lystproblemer ved at fokusere på speederen. For eksempel ved at tænke over:

• Hvad tænder mig?
• Hvordan kan jeg få mere lyst?
• Hvad er der galt med mig? (En tanke som i sig selv kan trykke på bremsen).

Men hvis bremsen samtidig er aktiveret, hjælper det sjældent at trykke hårdere på speederen.

Det svarer til at give mere gas i bilen – mens håndbremsen stadig er trukket.

Det bliver anstrengende, frustrerende og ofte forbundet med skyld eller utilstrækkelighed.

Mindre pres, mere forståelse

Ofte er det langt mere hjælpsomt at starte et andet sted. Nemlig ved at interessere dig for hvad der trykker på din bremse?

Når du begynder at få øje på det, der hæmmer din lyst, kan du begynde at forholde dig til, hvordan du kan minimere de ting.

Alt afhængig af, hvad der trykker på din bremse, kan det være actions som at:

• Tale om det, der fylder i relationen og få repareret efter uløste konflikter.
• Give slip på præstationskrav og måske eksplicit aftale, at det er okay at sige ‘nej’ undervejs.
• Meditere og komme mere til stede i nuet.
• Slukke eller tænde lyset.
• Sætte tid af til at gå i bad inden.
• Sørge for, at der er ryddet op.
• Låse døren eller få børnene passet.
• Skabe mere tryghed og nærhed i relationen.
• Sætte tid af til at tale sammen og skabe kontakt inden.
• Arbejde med negative samspilsdynamikker.
• Fokusere på at få en mindre stresset hverdag.

Når bremsen lettes – selv en lille smule – får lysten ofte bedre betingelser for at opstå af sig selv. Både den spontane og den responsive lyst, som du kan læse mere om her.

Ikke fordi du tvinger den frem, men fordi der bliver plads til den.

Lyst er ikke ens – og det hele er normalt

En vigtig pointe i Nagoskis arbejde er også, at vi er forskellige.

Nogle har en meget følsom speeder. Andre har en meget følsom bremse. De fleste har en kombination.

Det betyder:

• Der er ikke én rigtig måde at have lyst på
• Der er ikke noget “forkert” ved dig
• Det, der virker for andre, virker ikke nødvendigvis for dig

Og netop derfor er nysgerrighed vigtigere end sammenligning.

En øvelse du kan starte med

Hvis du er nysgerrig på din lyst, kan du begynde her:

Sæt dig ned (gerne i ro og uden forstyrrelser) og skriv:

• Hvad kan aktivere min speeder?
• Hvad kan aktivere min bremse?

Vær så konkret som muligt.

Hvis du er i et parforhold, kan I med fordel gøre det hver for jer – og derefter dele det med hinanden. Det kan skabe:

• Mere gensidig forståelse og nysgerrighed.
• Mindre misforståelse – ofte hører jeg, at det at høre om partnerens bremser kan give en forståelse af, at det ikke handler om, at partneren ikke har lyst til vedkommende. Det handler for det meste om andre og meget mindre personlige ting.
• Et fælles sprog for noget, der ellers kan være svært at tale om.

Hvis lysten er blevet svær at mærke

Hvis du oplever, at lysten er blevet mindre – eller helt er forsvundet – er du langt fra alene. Og det det er vigtigt at understrege, at det ikke betyder, at der er noget galt med dig.

Ofte handler det netop om at din bremse er blevet lidt for aktiv, at du har et liv, der er for fyldt, eller at du er i en relation, der har brug for opmærksomhed. Og det er noget, der kan arbejdes med.

Hvis du er nysgerrig på at forstå din lyst (eller mangel på samme) bedre, og hvad der påvirker netop din (og eventuelt din partners) speeder og bremse, er du meget velkommen til at række ud.

Kærligst
Alexandra