Trivselssamtaler på arbedjspladsen

– et fortroligt rum for medarbejdere og ledelse

Flere og flere virksomheder får øjnene op for, at trivsel ikke kun handler om det, der foregår på arbejdspladsen – men om hele mennesket.

Når medarbejdere trives både professionelt og personligt, skaber det ikke bare bedre arbejdsglæde. Det øger også motivationen, styrker samarbejdet og bidrager direkte til virksomhedens resultater.

Jeg tilbyder at blive tilknyttet jeres virksomhed som ekstern samtalepartner – lidt på samme måde, som mange virksomheder har en massageordning eller et tilbud om fysisk træning. Et konkret og nærværende tilbud til medarbejdere og ledelse, hvor der er plads til det, der fylder.

Alexandra Balshøj

Det jeg tilbyder

Jeg kommer ud i jeres virksomhed én eller flere dage om måneden og afholder individuelle trivselssamtaler med medarbejdere og/eller ledelsen.

  • Hver samtale varer 45 minutter
  • Op til 6 samtaler pr. dag
  • Afholdes i et lukket, uforstyrret rum – fx et mødelokale
  • Medarbejdere booker sig ind på forhånd – enten via jer eller direkte til mig.

Pris: 7.000 kr. ekskl. moms pr. dag.

Samtalerne er et fortroligt rum, hvor medarbejderen kan tale frit. Intet deles videre.

Et helhedsorienteret blik på trivsel og arbejdsglæde

Stress, mistrivsel og opsigelser opstår sjældent kun på grund af arbejdet.

Det kan handle om:

  • Højt arbejdspres og mange opgaver
  • Samarbejdsudfordringer
  • Relationen til ledelsen

Men ofte er der også noget andet på spil.

Udfordringer i parforholdet, i familien eller i andre nære relationer påvirker vores mentale overskud og robusthed. Når presset stiger ét sted, mærkes det ofte alle steder.

Derfor arbejder jeg helhedsorienteret.

Ikke fordi arbejdspladsen skal “løse” medarbejderens privatliv – men fordi det giver mening at skabe et rum, hvor hele mennesket kan være til stede.

Relevansen af relationer – både privat og professionelt

Måske tænker du, at det er lidt atypisk at få en parterapeut og sexolog ind i en virksomhed. Men de dynamikker, vi kender fra vores nære relationer, findes i høj grad også på arbejdspladsen:

  • Teams kan minde om familiesystemer
  • Relationer til ledere kan aktivere mønstre fra autoritetsforhold
  • Samarbejde kræver kommunikation, grænsesætning og forståelse
  • Arbejdsglæde- og motivation hænger tæt sammen med vores evne til at mærke lyst og mening.

Når vi forstår de mekanismer, bliver det lettere at navigere i dem – både som medarbejder og leder.

Eksempler på emner i samtalerne

Samtalerne tager udgangspunkt i det, der fylder hos den enkelte.

Det kan fx være:

Arbejdsrelateret:

  • Samarbejdsudfordringer
  • Relationionelle dynanikker
  • Kommunikation og grænsesætning
  • Arbejdsglæde og motivation
  • Oplevet arbejdspres
  • Tanker og mindset i forhold til opgaver

Personligt:

  • Work/life balance
  • Parforhold og kærlighedsliv
  • Udfordringer i nære relationer
  • Indre uro, tvivl eller eksistentielle spørgsmål

Tilbuddet gælder ikke kun medarbejdere. Ledelsen kan også have stor gavn af et fortroligt rum til:

  • At få talt om, hvordan fx svære samtaler påvirker dem
  • Håndtering af medarbejderdynamikker
  • Eget pres og ansvar
  • Refleksion over ledelsesstil og relationer

En rolig ramme – både i krop og sind

Jeg integrerer kort guidet meditation i mine samtaler.

Det hjælper med at:

  • Berolige nervesystemet
  • Skabe klarhed og nærvær
  • Give bedre adgang til refleksion og nye perspektiver

Det er en blid og jordnær tilgang, som ikke kræver erfaring med meditation.

Jeg tilbyder også at komme ud i virksomheden og facilitere guidede meditationer for medarbejdere – enten som et fast element i hverdagen eller i forbindelse med fx workshops, temadage eller som en del af jeres trivselstiltag.

Guidet meditation kan være en enkel og effektiv måde at skabe pauser i løbet af arbejdsdagen, styrke fokus og forebygge stress.

Du kan læse mere om meditation til virksomheder her.

Min baggrund

Jeg er certificeret parterapeut og sexolog samt meditationsguide og arbejder til dagligt med par og enkeltpersoner med henblik på at styrke deres nære relationer og kærlighedsliv. Herudover har jeg en baggrund med mere end 10 års erfaring fra erhvervslivet (se LinkedIn-profil), inkl. ledelseserfaring, som bl.a.:

  • Projektleder
  • Marketing Consultant
  • Marketing & Communication Manager
  • Head of Brand Management

Jeg har været vant til både at lede andre, indgå i teams af forskellige størrelser og skulle samarbejde med virksomhedens øverste ledelse. Det betyder, at jeg har en god forståelse for både de forretningsmæssige mål og vilkår samt de menneskelige dynamikker, der pårvirker dem.

Hvorfor skal I tilbyde jeres medarbejdere trivselssamtaler

Virksomheder, der investerer i medarbejdernes trivsel, oplever ofte:

  • Færre stressrelaterede sygemeldinger
  • Højere medarbejdertilfredshed
  • Bedre samarbejde og kommunikation
  • Øget fastholdelse
  • Et stærkere employer brand

Det sender et tydeligt signal:
At I ser jeres medarbejdere som hele mennesker og går op i, at de trives.

Kontakt

Hvis du er nysgerrig på, hvordan det kunne se ud i jeres virksomhed, er du velkommen til at tage kontakt for en uforpligtende samtale. Send en mail til kontakt@alexandrabalshoej.dk.

Jeg samarbejder med virksomheder i Østjylland og kører ud til arbejdspladser inden for ca. 40 minutters kørsel fra Sabro.

Jeg ser frem til at høre fra jer!