Guidet meditation på arbejdspladsen

– ro, fokus og mental klarhed i en travl hverdag

I en arbejdsdag præget af højt tempo, mange indtryk og konstante skift, kan selv korte pauser gøre en stor forskel.

Guidet meditation og mindfulness er en enkel og effektiv måde at skabe netop den pause.

Det er et konkret værktøj til at:

  • reducere stress
  • styrke fokus og koncentration
  • øge mental klarhed
  • skabe mere ro i kroppen og sindet

Meditation behøver ikke være avanceret eller tidskrævende. Selv få minutter kan have en mærkbar effekt.

Hvad er guidet meditation?

Guidet meditation er en praksis, hvor deltagerne bliver guidet med en rolig stemme ind i dem selv og ind i nuet.

Fokus er typisk på at være mindful omkring:

  • åndedrættet
  • krop, sind og følelser
  • opmærksomhed og nærvær

At blive guidet gør meditationen mere tilgængelig – også for dem, der aldrig har prøvet det før.

Du skal ikke kunne “tømme hovedet” eller gøre noget rigtigt.
Du skal bare møde op og lade dig guide.

Et tilbud, der styrker trivsel i hverdagen

Jeg tilbyder at komme ud i jeres virksomhed og facilitere guidede meditationer for medarbejdere og ledelse.

Det kan fx være:

  • En fast ugentlig eller månedlig meditation for virksomhedens medarbejdere i løbet af en arbejdsdag (fx 30 minutter)
  • Som en del af en workshop, strategi- eller teamdag
  • Et supplement til trivselssamtaler

Meditationerne tilpasses jeres hverdag, jeres behov og jeres medarbejdere.

Effekten i praksis

Når medarbejdere får mulighed for at stoppe op og regulere deres nervesystem, sker der ofte noget helt konkret:

  • Tankemylder falder til ro
  • Kroppen slipper spændinger
  • Overblik og prioritering bliver lettere
  • Samarbejde bliver mere konstruktivt

Meditation aktiverer kroppens ro- og restitutionssystem og hjælper med at skabe balance i et ellers aktiveret nervesystem.

Det betyder, at medarbejdere ikke bare “slapper af” – de bliver bedre rustet til at håndtere deres arbejde med klarhed.

En jordnær tilgang til meditation

Min tilgang til meditation er enkel, nede på jorden og uden krav. Jeg ser meditation som et praktisk og nyttigt redskab, som kan bruges direkte i en travl arbejdsdag.

Meditationerne:

  • kræver ingen erfaring
  • kan laves liggende eller siddende på gulvet eller på en stol
  • dur til både skeptikere, nybegyndere og personer med erfaring med meditation
  • tager udgangspunkt i, at det foregår i en arbejdskontekst

Sammenhæng med trivselssamtaler

Jeg integrerer som udgangspunkt guidet meditation i min terapi til private og i trivselssamtaler til virksomheder, fordi det skaber de bedste betingelser for refleksion og nærvær.

Meditation kan derfor både stå alene som tilbud – eller være en del af en større trivselsindsats, hvor jeg også har 1-1 samtaler med jeres medarbejdere.

Du kan læse mere om trivselssamtaler her.

Min baggrund

Jeg er certificeret parterapeut og sexolog samt meditationsguide og arbejder til dagligt med par og enkeltpersoner med henblik på at styrke deres bevidsthed, nære relationer og kærlighedsliv. Herudover har jeg en baggrund med mere end 10 års erfaring fra erhvervslivet (se LinkedIn-profil), inkl. ledelseserfaring, som bl.a.:

  • Projektleder
  • Marketing Consultant
  • Marketing & Communication Manager
  • Head of Brand Management

Jeg har været vant til både at lede andre, indgå i teams af forskellige størrelser og samarbejde med virksomhedens øverste ledelse. Det betyder, at jeg har en god forståelse for både forretningsmæssige perspektiver og vilkår samt de menneskelige dynamikker, der påvirker dem. Herudover kender jeg tempoet på en arbejdsplads – og hvad der skal til for at skabe bæredygtig trivsel.

Kontakt

Hvis du er nysgerrig på, hvordan guidet meditation kunne fungere hos jer, er du meget velkommen til at tage kontakt for en uforpligtende snak. Skriv til kontakt@alexandrabalshoej.dk.

Jeg samarbejder med virksomheder i Østjylland og kører ud til arbejdspladser inden for ca. 40 minutters kørsel fra Sabro ved Aarhus.